Thy Erhvervs News 23-08-2013

 

Sidste nyt fra Thy Erhvervsforum

– Strategi 2014-2017 – vækst og udvikling gennem synlighed og handling

Mandag den 19. august afholdt Thy Erhvervsforum strategiseminar på Hotel Hanstholm, hvor bestyrelsen og lokale ressourcepersoner kom med konkrete handlingsforslag på baggrund af Thy Erhvervsforums indsatsområder. Handlinger, som vil styrke udvikling og vækst i Thisted Kommune til gavn for både borgere og virksomheder. Der foreligger nu et prioriteringsarbejde, hvorefter strategien skal vedtages i bestyrelsen, og de endelige handlingsplaner skal konkretisere, hvordan forslagene eksekveres fremadrettet. Vi takker for den store støtte og glæder os til at komme i gang med arbejdet.

Arrangement: ‘Eksport til Norden’ – den 3. september

Deltag i det spændende formiddagsarrangement, ‘Eksport til Norden og Baltikum’, hvor relevante oplægsholdere vil fortælle om eksportmulighederne til hele Norden, hvor der også er en case-historie fra en lokal virksomhed, som har taget springet. Arrangørerne er ud over os selv Væksthus Nordjylland, Lederne og Danmarks Eksportråd.

Arrangementet finder sted tirsdag den 3. september fra kl. 8.30-11.30 på Hotel Vildsund Strand. Efterfølgende vil der være mulighed for individuel sparring med de enkelte oplægsholdere.

Tilmeld dig arrangementet på info@thyef.dk senest den 1. september. Arrangementet er gratis.

Arrangement: ‘Beskyt din idé og styrk din konkurrenceevne’ – den 10. september

Til dette arrangement vil du få værdifuld indsigt i patent-, design- og varemærkebeskyttelse, IPR-beskyttelse, som du kan bruge til at sikre, at dine egne produkter ikke bliver kopieret. Der er oplæg fra Patent Nord ApS og CELOG, som fortæller om ViaNord, som er et videnprogram til styrkelse af din virksomheds konkurrenceevne igennem medarbejderudvikling.

Arrangementet finder sted tirsdag den 10. september fra kl. 14.00-15.15 på VidenCenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted. Efterfølgende er der mulighed for individuel rådgivning og sparring.

Tilmeld dig arrangementet på info@thyef.dk senest den 6. september. Arrangementet er gratis.

Arrangement: ‘Virksomheder og mennesker i udvikling’ – den 19. september

Med baggrund i ordene ‘fornyelse’, ‘energi’ og ‘nærhed’ kan du høre spændende oplæg om virksomheder og mennesker i udvikling. Thisted Bryghus vil fortælle om balancen mellem fornyelse, tradition og gode relationer til samarbejdspartnere, og Joan Ørting kan fortælle om sammenhængen mellem indflydelse på jobbet og tilfredshed i familie- og arbejdsliv. Hør også om, hvordan du kan energieffektivisere din virksomhed og omlægge jeres energiforbrug. Arrangementet slutter af med spørgsmål og debat. Arrangørerne er ud over os selv DI Thy/Mors og Morsø Erhvervsråd.

Arrangementet finder sted tirsdag den 19. september fra kl. 15.00-18.00 på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, 7700 Thisted.

Tilmeld dig arrangementet på info@thyef.dk senest den 13. september. Arrangementet er gratis, men husk at fortælle, om du ønsker en sandwich efter arrangementet.

LOF – nu med gode tilbud til din virksomhed

LOF tilbyder kurser med dygtige undervisere, der giver deltagerne nye kompetencer og ny viden. Kurserne giver ud over mulighed for ny viden også samvær, fællesskab og social forståelse.

Klik her og mere om LOF og deres kursusrække.

HI-messe i Herning – den 5. september

Den 5. september er der HI13 i Herning, der du kan møde en delegation af hhv. norske og britiske ‘Offshore Wind’ virksomheder.

Det er gratis for virksomhederne at deltage, men du skal have en virksomhedsprofil for at kunne booke møder, hvilket du gør her. Enterprise Europe Network, som har arrangeret messen, hjælper dig gerne med både oprettelse og eventuelle spørgsmål.

Klik her og læs mere her.

Medlemskab i Thy Erhvervsforum

Vi håber, at I alle vil opfordre andre virksomheder til at tegne et medlemskab i Thy Erhvervsforum. Vi varetager det lokale erhvervslivs interesser og står altid parate til et besøg hos interesserede virksomheder.

Vi har fokus på iværksætterrådgivning, vækstprogrammer, udvikling og innovation, så vi sammen kan skabe vækst i Thy.

Husk også, at du som medlem er meget velkommen til at kigge ind, hvis du har en idé eller andet, du gerne vil drøfte.

Med venlig hilsen

Thy Erhvervsforum

Thy Erhvervsforum servicerer lokale virksomheder med rådgivning, information og inspiration!